2-årigt hf på VUC

August 2011 startede de første 2-årige hf-klasser på VUC Hvidovre-Amager.

Undervisningen er i Hvidovre, men fra august 2012 bliver der klasser på begge afdelinger.

Den 2-årige hf på VUC Hvidovre-Amager har ca. 34 lektioner om ugen, og undervisningen ligger fortrinsvis mellem 08:10 og 16:05.

De obligatoriske fællesfag har du i en stamklasse. Valgfagene læser du sammen med enkeltfagskursister.

Arbejdsformer er bl.a. klasseundervisning, par- og gruppearbejde, projektarbejde, mundtlige og skriftlige fremlæggelser.  IT er en vigtig del af undervisningen i alle fag.

Download folder (PDF)

2-årigt hf er for dig, der f.eks.

  • lægger vægt på et seriøst læringsmiljø med engagerede undervisere
  • ønsker et højt fagligt niveau
  • ønsker at være en del af et fællesskab med andre unge og mere ”voksne” unge
  • har været væk fra uddannelse i et eller flere år
  • er sprunget fra en ungdomsuddannelse og vil videre
  • vil supplere en erhvervsuddannelse med hf
  • ønsker at arbejde både fagligt og tværfagligt
  • ønsker selv at kunne vælge dine valgfag blandt en bred vifte af muligheder

Fag på 2-årigt hf

De obligatoriske fag er:

Dansk A, engelsk B, matematik C, kulturfag (historie B, samfundsfag C og religion C), naturvidenskab (kemi C, biologi C og geografi C), idræt C samt valgmulighed mellem (i Hvidovre) mediefag C og billedkunst C, og (på Amager) mellem design C og musik C.

Du skal desuden vælge 2-3 valgfag:

  • enten to valgfag på B-niveau
  • eller et valgfag på B-niveau og to valgfag på C-niveau

Valgfagene

  • Naturvidenskabelige fag: biologi B, fysik C, kemi B og matematik B.
  • Humanistiske fag: religion B
  • Samfundsvidenskabelige fag: psykologi C og samfundsfag B
  • Praktisk/musiske fag:
    (i Hvidovre) billedkunst C og mediefag C
    (på Amager) design C og musik C.

NB! Hvis du ønsker fag eller niveauer, der ikke er nævnt ovenfor, f.eks. sprogfag, bedes du i ansøgningen skrive det i bemærkninger til dine valg.


Økonomi

2-årigt hf er gratis.

Du kan søge SU.

Bøger låner du på VUC.


Hvordan bliver du optaget
på 2-årigt hf

Indtil 1. marts 2012 skal du søge om optagelse på www.optagelse.dk - uanset om du har været væk fra folkeskolen i flere år.

Efter 1. marts 2012 skal du søge om optagelse direkte hos VUC Hvidovre-Amager.

<< Download ansøgningsskema >>

Udfyld ansøgningsskemaet og indsend/aflevér det til/på VUC Hvidovre-Amager, Åmarksvej 1, 2650 Hvidovre, eller VUC Hvidovre-Amager, Sneserevej 10, 2770 Kastrup.

Når vi har modtaget din ansøgning, hører du hurtigt fra os.

Krav til dig
Du kan søge optagelse, hvis du har afsluttet med eksamen fra folkeskolen i:

  • 10. klasse i dansk, engelsk og matematik
  • 9. klasse i fysik/kemi
  • 2-4 års undervisning i andet fremmedsprog (tysk eller fransk)

eller har afsluttet eksamen på AVU i:

  • Dansk/Dansk som andetsprog (D)
  • Engelsk (D)
  • Matematik (D)
  • Naturvidenskab (G)
  • Et af flg. fag på mindst G-niveau: historie, samfundsfag, tysk eller fransk

eller har deltaget i et uddannelsesforløb på tilsvarende niveau.


Optagelsesprøve

Hvis du ikke opfylder de formelle krav, kan du stadig søge om optagelse. Så skal du til en optagelsesprøve i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi.

Prøven foregår på VUC.

Der afholdes prøver på flg. dage:
22. marts
14. maj
18. juni og
9. august

© Copyright 2012 VUC Hvidovre-Amager | Webmaster