Carina Jessen bestod optagelsen hos Politiet.
Carina på 21 år har i mange år vidst, at hun ville være politibetjent og har planlagt sin uddannelse med det for øje. Efter sin hf-eksamen arbejdede hun et år som pædagogmedhjælper i en børnehave for at få udviklet sine kommunikations- og samarbejdsevner og lære at bevare overblikket i stressede situationer. Derefter tog hun fire måneder på idrætshøj-skole efterfulgt at politipakken på VUC Hvidovre-Amager.
Selv om Carina blev kaldt til ansættelsesprøve hos politiet kun en måned efter sin start på VUC, nåede hun ved meget målrettet at koncentrere sig om det, der var relevant for politiets prøver, at bestå ansættelsesprøven med godt resultat. ”Uden at have gået på VUC, havde jeg nok ikke klaret mig så godt. Jeg vidste jo, hvad det drejede sig om til prøverne, og kunne derfor bevare overblikket!”, siger Carina.
Hun fortsætter indtil videre på politipakken og går snart til eksamen i dansk, engelsk, samfundsfag og psykologi for at være bedst muligt forberedt til undervisningen på Politi-skolen, hvor hun forhåbentlig skal starte i foråret 2012.